Oasen er en aldersintegreret daginstitution i Brejning

Oasen er omgivet af et skønt grønt område og befinder sig lige midt i det. Her ligger et charmerende hus med mos på taget, og her er luften fyldt med børnelatter.

Oasen har en stor dejlig legeplads, der er indrettet med udfordringer til både små og store. Her er et sunket piratskib, klatrebane, gynger, cyklebane, sandkasser, legehuse, mulitibane, klatretræer, rutchebaner, bålplads og højt til loftet. Kort sagt – her er plads til alle.

Vi er ca. 86 børn mellem ½ og 6 år, og er aldersopdelt i 5 grupper. De 5 grupper er fordelt så to er vuggestuegrupper kaldet Smølferne og Minimoyserne og de resterende tre er børnehavegrupper kaldet Troldene, Fragglerne og Giganterne.

Oasen er et sted, hvor vi vægter nærvær og relationer – og derfor arbejder vi hver formiddag i små grupper. Vi er et sted, hvor der ikke kun er plads til at være – men også plads til at lege og lære.

Vigtig info:
Oasen har adressen Brejning Østergade 14, men for at finde vores parkringsplads og parkere bilen skal I køre til adressen: Buen 103, 7080 Børkop og benytte lågen den vej ind.